Fantastisk gave jeg har givet mig selv.

find din stilkerne

Ruth skrev efter et garderobetjek

Hej Rikke

Tak for en uforglemmelig inspirerede dag, det har været en fantastisk gave jeg har givet mig selv.

Inden vi mødtes satte det gang i mange tanker hos mig. Det har været en god proces både før, under og efter.

Jeg startede med at sortere i mine ting efter dine anvisninger.

Det var en god og tiltrængt opgave. Jeg endte med flere bunker. En give væk bunke, en genbrug, en “ud”. Så havde jeg en del “ved ikke” . Den sidste bunke “ved ikke” var jeg ikke i tvivl om da du var taget hjem. Det meste skulle videre og det føltes som en lettelse for mig.

Min udfordring var

at mikse mine outfits mere spændende så jeg kom til at føle mig frisk, smart og godt tilpas. Det føler jeg jeg kan nu.

Jeg er blevet “blidt” skubbet ud af min comfort zone og fundet mig til rette i en ny. Jeg kan sikkert mikse det rå med det feminine uden at få følelsen af at det stikker af for mig.

 Jeg har fået øjnene op for

hvad jeg har nok, måske rigeligt af og hvad jeg med fordel kan supplere med. Jeg anskaffet mig et par hvide bukser og et par lyse jeans. Jeg har kigget på sko i nye farver og vil investere i et par seje sandaler når jeg finder de rigtige.

Jeg har købt 2 nye bælter som supplere dem jeg har godt. Det er en god følelse at blive mere sikker i hvad der giver mening at investere i. Jeg tror det er billigere i det lange løb. Dette fordi jeg kan se, at det jeg falder for har jeg nok af.

Jeg vil rose dig for din måde at komme ind i min garderobe på. Det er jo meget privat, at åbne for et andet menneske man ikke kender personligt. Du er meget objektiv og anerkendende.

Jeg var rigtig godt tilpas med at kigge mine ting igennem sammen med dig. Jeg vil også rose dig for dit før og efter arbejde. Du er meget grundig i dit arbejde.

Jeg kan kun anbefale at tage et garderobetjek sammen med dig. Det er en investering som jeg kan mærke jeg bliver ved med at få føde fra.

Du må bruge hvad du har lyst til af billeder og tekst.

Du fortjener så meget ros og kan jeg bidrage til du får flere glade kunder vil jeg gerne bidrage. Jeg har fortalt om vores møde og lagt billeder op på min Facebook og det er vildt så meget interesse der er. Så jeg er spændt på om jeg får flere igang.

Min søn sagde dog

“Mor regl nr. 1. stol aldrig på en stylist, der siger du skal have to forskellige sko på” 😄

Venlig hilsen Ruth lybæk

Tak endnu engang til dig Ruth.

Har du KAOS i din garderobe, det kan være du mangler overblik, mangler nye sammensætninger, gerne vil være mere modig i dit valg af tøj eller synes du, at du har meget tøj , men ikke rigtig får det brugt, så er et GARDEROBETJEK helt sikkert noget for dig.

Posted on: april 21, 2023, by :