Min løsning på Kjol…..

Jeg var ude og lave et garderobetjek

hos en kvinde der var “kjolepige”. Hun ejede kun 2 par bukser. Bukser som hun stort set ikke brugte. Hun synes det var svært at finde bukser, for de gav hende følelsen af, at blive for almindelig og kedelig. Efter mit besøg fik hun faktisk købt nogle bukser. Bukser hun fik brugt, fordi de her gav hende den rigtige følelse. Den samme følelse, som når hun hoppede i sine kjoler.

Jeg synes jo, det må være skønt, at være så god til at bruge kjoler. Det kunne jeg godt selv tænke mig lidt mere af. Men jeg kan sagtens sætte mig ind i hendes problem. Det her med lige at finde “det helt rigtige”. Jeg selv føler mig lynhurtig for fin/pæn.

Måske kender du det

når man får prøvet en flot lang lukket kjole. Man bliver helt væk i stof, og føler lidt, at det er kjolen der kommer med dig. Denne følelse vil jeg have haft, hvis leopard kjolen (billedet længere nede), havde været lukket og uden slids. Men at finde den rigtige kjole, kan faktisk være ret svært, der er så mange ting der skal spille sammen, især for os kvinder, der ikke er “kjolepiger”.

Ud over skjorte kjoler, ejer jeg en kjole, (den kropsnære)?Den vil jeg altid style med en blazer eller cardigan over, den blev købt for ca 5 år siden, den er super lækker stadig, og den kommer frem engang imellem. Jeg har stylet den HER med en ny blazer som er kommet til sidenhen.

Derfor valgte jeg denne kjole

den har et snit som er helt fantastisk, især hvis man som jeg, har “lidt at skjule” på sidebenene. Stoffet er behageligt og med stretch. Det skjuler bulerne hist og pist, og sætter fokus på barm istedet for mave, og farven, jep den er gul. Sidst men ikke mindst, den giver mig “den rigtige følelse”.

Skjortekjole

Der er mange fede skjortekjoler lige nu. Måske kunne det også være løsningen for dig?

Men et lille tip.

Hvis du ikke er så høj, ikke bruger ret høje sko/støvler. Føler du nemt kan forsvinde i en lang kjole. Vælg kjolen i let og luftigt materiale, det vil ikke virke så kompakt.

For mig er det vigtigt, at min kjole kan knappes op. Her får jeg følelsen af, at have kjole på, men på den mere afslappet måde. Jeg bevarer mig selv idet og kommer ikke til at “blive for fin og helt væk i stof”.

Denne her leopard, er lavet med slids i siden, som så gør, at jeg sætter fokus på benene og skaber længde på min kropsform. Skjortekjole kan styles med bukser, kunne også være en stram sort kjole under.

Dress ned med støvler og tørklæde

Posted on: marts 26, 2019, by :